Bliv Livredder for en dag i Hovedgård Friluftsbadet!
 
D. 6. juli kl. 13 indtages Friluftsbadet af DGI Sydøstjylland, der giver smagsprøver på den populære Ocean Rescue Camp og jobbet som livredder. Her får friske vandhunde i alle aldre lov til at opleve og prøve kræfter med livredderens mange arbejdsopgaver.
 
Der vil være aktiviteter med Rescue boards, rednings torpedoer, boogie boards, acb udstyr, alt det som en livredder bruger i sit arbejde ved de danske strande.
 
På land undervises der i hjerte-lungeredning med dukker og trænings hjertestarter. I bassinet får deltagerne mulighed for at prøve kræfter med rednings torpedoer og rescue boards. Kurset kører i intervaller, så man behøver ikke være i badet præcis kl. 13 for at deltage.
 
Arrangementet koster ikke andet end den sædvanelige entrébillet.
 
Så går du med drømmen om at blive livredder eller vil du bare gerne have en eftermiddag fyldt med fede aktiviteter, så kom og få en smagsprøve.
 
Vi glæder os til at se dig til et arrangement for vandhunde. Vi lover, at du ikke kommer til at kede dig!